fbpx
Fri fragt på alle ordrer 🤍 Fri fragt på alle ordrer

Julegaven der gør en forskel

Brug koden: JUL23

Julegaven der gør en forskel

Brug koden: JUL23

Har du brug for hjælp?

Kontakt vores kundeservice på telefon +45 52 82 40 90
eller e-mail info@hej-plakat.dk

Demens og (for mange) stimuli

Demens og overstimulering 

Mennesker der er ramt af demens kan blive overvældede, hvis de modtager flere indtryk, end de kan håndtere mentalt. Det er det, man også kalder overstimulering. Det er vigtigt, at vi som pårørende er opmærksomme på dette, da overstimulering typisk vil skabe situationer som er ubehagelige for både den demensramte og den pårørende.  

Hvad er overstimulering? 

Overstimulering, altså flere indtryk end man kan håndtere, kan være næsten en hvilken som helst form for oplevelse eller indtryk du kan komme I tanker om. Det kan være for mange lyde, for mange mennesker, for mange spørgsmål, eller bare for mange oplevelser I løbet af en dag. 

Hvad er tegnene på overstimulering? 

De forskellige reaktioner kan være mange og meget forskellige, alt efter hvilken person der er tale om, hvilken grad og type af demens der er involveret. Og som altid, når der er demens involveret, og så kan det hele også se forskelligt ud på forskellige dage.

Så lad os lige tale om, hvad reaktionerne på overstimulering kan være: 

  • Øget forvirring eller generel uro i krop og sind.
    Personen bliver generelt rastløs. Det kan for eksempel være, at personen går frem og tilbage uden mål, eller at vedkommendes fingre uroligt myldrer rundt og piller ved ting og sager som tilfældigt er I nærheden.   
  • Desorientering. 
    Så kan man måske ikke helt huske hvor man er, hvorfor man er der, eller hvad det lige var man skulle lige nu. Evnen til at fokusere forringes og man ved måske ikke rigtig hvad man vil eller skal.
  • Fortabt og rådvild, føler sig magtesløs I situationen.
    Her vil man kunne opleve, at personen bliver ked af det eller måske ovenikøbet giver udtryk for skam, over ikke at kunne håndtere situationen. 
  • Irritabel, vred. 
    Begge dele vil være et udtryk for det indre ubehag som personen oplever, og udbruddet vil være et forsøg på at lindre dette ubehag.  
  • Trækker sig mentalt.
    Dette kan ske enten ved at man fysisk fjerner sig, eller det kan ske ved, at man “lukker ned” mentalt. Begge dele for at passe på sig selv.
  • Endelig vil man hos nogle kunne registrere, at pulsen stiger eller at åndedrættet bliver hastigere. At hele det fysiske system altså reagerer med stress overfor den for store mængde stimuli. 


Kommunikation og forståelse

Samlet kan man sige, at for mange indtryk kan skabe en følelse af stress. I sådanne situationer, vil den demensramte typisk have svært ved at sætte ord på, hvad der foregår, og ofte også ved helt at forstå hvad der sker. Egentlig ikke overraskende, da mange med demens i forvejen er ramt på evnen til at udtrykke sig klart. 

Hvad skal du gøre hvis din pårørende bliver overstimuleret? 

Eftersom vedkommende er stresset i forvejen, skal du undgå at stille en masse spørgsmål til personen, som for eksempel hvad de hellere vil, om I skal gå, eller om hvad der kan hjælpe. Stresset er stort nok i forvejen. Her er det min erfaring som pårørende, at det hjælper min mor, når jeg tager over og tager ansvaret og beslutningerne, indtil hun igen er rolig. Det kan være at tage hende i hånden og sige, at nu går vi en lille tur, nu drikker vi en kop kaffe, eller nu sætter vi os ind I TV-stuen. Jeg tager over, og vælger noget hun er fortrolig med. 

Hvad kan du gøre for at undgå overstimulering?

Det vigtige er, at man tager udgangspunkt i den enkelte person: hvilken grad og type af indtryk plejer de at trives med. Det finder man ud af, hvis man holder øje med personens reaktioner. Desværre må man jo også huske, at demens er en fremadskridende sygdom. Derfor er man nødt til vedblivende at holde øje med, hvad der fungerer bedst for den enkelte. Og den bedste hjælp til den demente er nok, at man skaber omgivelser, der er rolige og støttende. At have faste måder, rutiner og programpunkter vil hjælpe mange, og kan bidrage til at den demensramte trives. 


Husk også, at det kan berolige, at tale om eller mindes noget man kender og holder af, og I den forbindelse kan en HEJ-plakat støtte kommunikationen, da den giver gode ideer, til at starte en lille samtale, om noget der føles trygt og godt. 

Mit navn er Charlotte og jeg er ansigtet bag HEJ-plakat. Jeg designede den første HEJ-plakat til min mor, efter hun blev dement og kom på plejehjem. Plakaten viste sig, at gøre en stor forskel i det daglige for både min mor og dem der tager sig af hende. I dag hjælper HEJ-plakat demente og svækkede rundt om på forskellige plejecentre.

HEJ-plakat, en støtte til demente og svækkede

Design og bestil en HEJ-plakat – få også hjælp til teksten.

Bestseller Roses Red
Design: “Roser”
Rød
Fra: 599,00 kr.
Plakat design Bestseller Florlet Blå
Design: “Florlet”
Blå
Fra: 599,00 kr.

Del indlægget

Scroll to Top